Hvor mange kom til skade i 2021/2022?
Især raketter, batterier og ulovligt fyrværkeri giver alvorlige skader. Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital, som i øvrigt tegner et billede, der ligner det fra årsskiftet 2021/22.
+174
Kom til skade
+24
Alvorlige skader
Hvornår må man affyre fyrværkeri?
Lovgivning
Fyrværkeriet flyver op i himmelen og både lyder godt og ser flot ud. Men der er regler for hvornår det er lovligt at skyde med krudt og affyre fyrværkeri. Her kan du se, hvornår det er tilladt at fyre fyrværkeri af i Danmark
Hvornår starter salget?
Der må sælges fyrværkeri, krudt og kugler, fra d. 15. december, her hos krudtkongen i Horsens, starter salget dog først d. 17. december fra kl. 10:00
Hvornår må man fyre af?
Du må skyde fyrværkeri af fra 27. december til 1. januar. Det er en skærpelse af de tidligere regler, der tillod affyring af fyrværkeri fra 1. december til 5. januar.
Man må ikke købe fyrværkeri i udlandet!
Som forbruger må du ikke tage fyrværkeri, du har købt i udlandet, med hjem til Danmark, og du må heller ikke via internettet købe fyrværkeri til levering fra udlandet. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri.
Du må ikke have for mange raketter med i bilen – eller opbevare meget fyrværkeri hjemme. Hvis du er kendt i hele kvarteret for dit store nytårsshow, så vær opmærksom på, at der er regler for, hvor mange raketter og batterier du må transportere og opbevare i din bil.
Som privatperson må du kun køre med 5 kilo fyrværkeri i dit private transportmiddel. Du må også kun opbevare 5 kilo fyrværkeri i dit hjem.
Krudt-kongen fra Horsens
De 5 fyrværkeriråd
1. Brug altid beskyttelsesbriller
Dette råd er det allervigtigste! Brugen af sikkerhedsbriller sænker markant risikoen for alvorlige ulykker. Kun 30 procent af dem, der kom til skade ved fyrværkeriulykker i 2018/2019, havde brugt sikkerhedsbriller. Lige meget om du selv fyrer af eller bare er tilskuer, er det vigtigt at huske beskyttelsesbriller.
2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
Ulovligt eller hjemmelavet fyrværkeri kan eksplodere op i hovedet på dig. Derfor skal du kun anvende godkendt fyrværkeri. Hvis fyrværkeri er godkendt, har det et CE-mærke.
Du må ikke tage fyrværkeri, du har købt i udlandet, med hjem til Danmark eller bestille det fra en udenlandsk webbutik. Det gælder også, hvis det er CE-mærket fyrværkeri.
3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
Omkring 30 procent af fyrværkeriskaderne er håndskader. Fingre eller hele hånden kan blive sprængt sammen med skytset. Du skal behandle fyrværkeriet, som brugsanvisningen anbefaler – sæt raketten i en holder, sørg for, at batteriet står godt fast og lad solene ligge, mens du tænder fyrværkeriet.
4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
Det er vigtigt, at du ikke læner dig ind over fyrværkeriet, når du tænder det. Sørg for at have en tændpind, der ikke går ud, hvis det blæser, og hold sikkerhedsafstanden, når fyrværkeriet er antændt. På alt godkendt fyrværkeri kan du læse, hvilken sikkerhedsafstand du skal holde til fyrværkeriet.
5. Gå aldrig tilbage til en fuser
Du kan ikke stole på en fuser! Den har én gang bevist, at der er noget galt, og så skal du være på vagt. Den kan gå af, når du mindst venter det. Lad den ligge i første omgang. Senere skal du sørge for, at den bliver fjernet, så der ikke er en anden, der kommer til skade. Brug evt. en skovl og en spand.